onsdag 6 jan 2021 - Ansager
Nytårshilsen 2020/2021
Skovlund/Ansager Venstre ønsker "Godt Nytår"

Efter en formentlig helt speciel jul og nytårstid med samværsbegrænsninger og for mange også lidt nervøsitet – alt sammen på grund af den store udfordring i 2020 – COVID 19. Så er det nu tid til at ønske:

”GODT NYTÅR”

Det nye år er valgår til kommuner og regioner. For vores område Skovlund / Ansager bliver det særdeles spændende. Lokalt skal vi have valgt et nyt medlem til byrådet til at efterfølge Niels Hahr. Og Varde Kommune skal vi have en ny borgmester!!

På grund af div. restriktioner kommer Venstres valg af borgmesterkandidat d. 25. januar til foregå lidt specielt. Der er fem kandidater er –

Connie Høj, Nr. Nebel
Line Berner, Næsbjerg
Mads Sørensen, Sig
Peder Foldager, Nordenskov
Tine Agergaard Hansen, Ølgod

Det simple er som venstremedlem at møde op på aftenen i Horne Hallen, hvis man har / der er mulighed for det. Ellers kan det lade sig gøre at afgive en stemmeseddel om eftermiddagen med prioriteret rækkefølge på de 5 kandidater. Sidste mulighed er at deltage på aftenen virtuelt.

Men for at deltage kræver det selvfølgeligt at man som venstrevælger også har et medlemskort. Det kan nemmest erhverves på venstre.dk – en nem vej til indflydelse for venstrefolk.

Og 2021 bliver et år med mulighed for indflydelse!

Det er ”hammervigtigt,” at området er repræsenteret i byrådet. Udvikling sker ikke af sig selv - lokale ildsjæle er nødvendige, men nære forbindelser til de besluttende råd er af stor betydning for succes. Det gælder f.eks. for folkeskolen i Ansager, som er under pres, og for SYMBO og Helhedsplan, som er under udvikling i Skovlund.

Og det gælder for de mange ting, som har medvind i området (hvor Niels H har et fingeraftryk). Stort salg af byggegrunde i Ansager, Rideklub, cykelstier, boligforeningsbyggeri og Anlæg i Ansager og sikkert mange flere projekter.

Det HAR betydning med repræsentation. Vi håber mange venstrevælger vil være med til at sætte et flot fingeraftryk på område ”6823”.

P.b.v.

Kristian Støjberg, formand.

vist 271 gange  
onsdag 6 jan 2021 - Ansager
Se hvem der stiller op som borgmesterkandidat
Annonce