For at kunne bevare, forsøde & støtte op om både huset i helhed, personalet & vores elskede børn, findes blandt andet støtteforeningen.
Vores formål er at skaffe lidt ekstra midler til legetøj, hjælpemidler til personalet - eller bare en is på en varm sommerdag til ungerne. Vi har for nyligt fået en stor, ny, fin gynge på legeplads, hvoraf penge er rejst gennem aktiviteter arrangeret af støtteforeningen.
Corona har gjort det lidt svært for os, som for så mange andre, at arrangere disse events i år, der kan sørge for at der kommer lidt at gøre med i sparekassen. Vi plejer at afholde julemarked her i december og i foråret har vi banko. Vi tror ikke på at vi i år kommer til at kunne afholde det som vi plejer - og derfor er vi allerede nu i fuld sving med at finde på nye måder at sikre midler til vores dejlige børnehave.
Men vi har brug for DIN hjælp. Uanset om du har børn, børnebørn - eller slet ingen tilknytning til børnehaven - så har vores by brug for Naturligvis.
SÅ derfor modtages gode ideer, donationer eller bare at du lover at dele vores opslag på Facebook, med kyshånd!
Herudover er der to ledige stole i vores støtteforening - så har du mod på at tage en tørn, så må du rigtig gerne tage fat i en af os.
Vi håber I vil bakke op om vores tiltag & ideer - og støtte med det I kan.
Du kan starte med at give os et LIKE på vores Facebook side: Støtteforening for Børnehaven Naturligvis, så er vi allerede igang.
TAK!
Mange hilsener, Støtteforeningen
Udvalgte nyheder
- Den 19. kl. 12.00Julemarked på Ansager Skole
Hyggelige boder, sjove aktiviteter og lækkert mad – gratis entré! - Den 19. kl. 09.46December i Ansager Kirke:
Gudstjenester og arrangementer