Vores lokale byrådsmedlem Niels Haahr Larsen har bebudet, at det er slut med ham som byrådsmedlem efter det næste kommunalvalg i efteråret 2021. Og Varde Kommunes borgmester Erik Buhl (også her fra området ) har ligeledes meddelt, at efter mere end 30 år i lokalpolitik så er det slut efter næste kommunalvalg.
Så er man en person her fra området med et liberalt sindelag og tankegang og med lyst til indflydelse, så er her et par rigtig spændende jobmuligheder.
Vi er i den lokale venstreforening overbevist om, at du findes her i område ”6823,” hvor stemmeprocenten på Venstre er meget høj. Vi har bare ikke kunnet spotte dig! Men vi mangler dig for at sikre, at området fortsat bliver repræsenteret og hørt på rådhuset. Og så i øvrigt vil bidrage til, at Varde Kommune bliver drevet på en fornuftig og borgervenlig måde.
Har man ikke selv lyst til at være kandidat, men har et ”godt tip,” så vil vi meget gerne have en henvendelse, så kontakter vi vedkommende.
Venlig hilsen
Bestyrelsen, Skovlund/Ansager Venstreforening
Kristian Støjberg, Skovlund
Birgit Haahr Larsen, Ansager
Poul Henrik Hansen, Skovlund
Marie Hansen, Ansager
Per Rasmussen, Skovlund.
Udvalgte nyheder
Den 17. kl. 12.35Julemarked på Ansager Skole
Hyggelig familiedag med boder, aktiviteter og julestemning
Den 14. kl. 19.38Julebanko og Generalforsamling på Plejecentret
En traditionsrig aften med hygge, spil og fællesskab
Den 17. kl. 16.13Læserbrev: Den sikre stemme i 6823
Sådan undgår 6823 at miste indflydelse ved valget
