tirsdag 27 okt 2020 - Ansager
Debat: Friplejehjem i Janderup
Læserbrev af Ernst Vedstesen, formand for Lokallisten

Den 6-10-2020 besluttede et enigt byråd at Vidagerhus i Janderup skal jævnes med jorden. Der var efter deres mening ingen at de 4 tilbud som var attraktiv for kommunen.

Erna Lønborg fra Lokalforeningen i Janderup kalder det ”tudetosset” fordi hun mener bygningerne kan bruges til noget fornuftigt.

Der var nogle som gerne vil købe Vidagerhus og lave det til et privat plejehjem. Deres bud var på 2.100.000 kr. Da der i fremtiden bliver mange flere pensionister fordi vi (heldigvis) lever længere, vil der blive behov for flere plejehjemspladser.

Et privat plejehjem vil give arbejdspladser til byen, og god udnyttelse af bygninger. (genbrug) Det koster ikke kommunen en krone, fordi et privat plejehjem får det samme i tilskud som de øvrige plejehjem i kommunen. Et privat plejehjem har et større råderum for selv at bestemme hvordan tingene bedst kan tillrettelægges, og ideer og initiativer kan føres ud i livet med det samme. Det vil også gøre det muligt at blive boende i Janderup sammen med familie og venner.

Jeg kan slet ikke forstå at kommunen ikke tænker hvordan det er muligt at udvikle de mindre lokalsamfund, men i stedet bare vil jævne det hele med jorden.

Når det er muligt at sælge for 2.100.000 kr., og dermed skabe udvikling og arbejdspladser til Janderup, så er det bare med at komme i gang med forhandlinger.

Ernst Vedstesen, Formand for Lokallisten

vist 280 gange