fredag 23 okt 2020 - Ansager
Skolestruktur: Fornuften sejrede.
Læserbrev fra Ernst Vedstesen, formand for Lokallisten.

Udvalget for Børn og Læring i Varde Kommune besluttede den 20. oktober at der ikke skal lukkes skoler eller 9 klasser. Det er en aftale som sikrer at den nuværende struktur fortsætter frem august i 2023.

Det vil sige at det det bliver det nye byråd som vælges i 2021, som skal tage stilling til den fremtidige skolestruktur i hele Varde Kommune.

Vi glæder os over at fornuften sejrede, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske også spiller ind at vi skal vælge en ny kommunalbestyrelse i 2021. Jeg tror ikke på at dem som nu har flertallet i byrådet har mod på at lukke et par skoler lige op til valget.

Lokallisten vil arbejde for at vi får et byråd som vil støtte op om alle lokalsamfund i hele Varde Kommune. Der er skolen bare et vigtigt element. Hvem vil flytte til en by med sine børn hvis der ingen skole er.

Ernst Vedstesen, Formand for Lokallisten.

vist 360 gange