Quizprogrammet går ud på, at en række kendte giver rigtige eller forkerte svar på spørgsmål. Deltagerne skal så gætte, om de kendte taler sandt eller lyver.
Jarl Friis-Mikkelsen er vært og inviterer hele familien med til festlig leg, hvor man selv kan gætte med. De ni kendte danskere, der er med hver aften, er ikke er bange for at slå sig løs, og de kommer med mange sjove og opfindsomme svar.
Det har været en super fed oplevelse at være med i programmet, siger Line Maria Hansen. Hun har prøvet at være statist et par gange, men quizen er første gang, hvor hun selv er "på".
Det var også en specielt at sidde og blive sminket sammen med Bubber og Susanne Bjerrehus, fortæller Line, men alle var meget imødekommende og opmærksomme.
Under optagelsen forsvandt den første anspændthed hurtigt, og der bredte sig en afslappet og munter stemning i studiet. Nogle scener skulle tages om flere gange, men Line glemte hurtigt helt, at der var kamera på, og det blev den leg det var.
Line er 24 år og har netop afsluttet en uddannelse som revisorassistent. Hun skulle tage en partner med i quizen og valgte sin søster Anne Maria Hansen fra Allerød. Det ligger åbenbart i familien, for søster Anne er også revisor.
Når Line nævnte, at hun kom fra Ansager, overraskede det hende, at Ansager vidste man godt, hvor var. Mariehaven og naturen omkring Ansager blev især fremhævet.
Programmet sendes på TV2 lørdag den 15. juni klokken 20.
Udvalgte nyheder
- Den 8. kl. 15.24Job: Ledig stilling som Centerleder
Spændende lederrolle med bredt ansvarsområde - Den 21. kl. 13.20Glæd dig til Byfesten 2024 i Ansager
Afvikles fra 25. maj til 2. juni 2024
- Den 15. kl. 19.48Program: Byfesten 2024
Ansager Sports- & Byfest fra 25 maj - 2 juni