Temaet til den landsdækkende konkurrence er udmeldt af landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd.
Årets tema er ”Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber igennem en krise”.
På trods af en forandret virkelighed er landsbyernes fællesskaber vigtigere end nogensinde. Idéer til at agere som landsby i en verden, hvor fællesskaber og samvær er underlagt begrænsende restriktioner, fortjener at blive set, hørt og delt. Derfor hædrer Årets Landsby 2020 landsbyernes fællesskabers evne til at komme igennem en krise.
Ansøgningen til årets landsby kan tage udgangspunkt i spørgsmålene:
- Hvordan har landsbyens fællesskab ageret under coronakrisen?
- Hvilke initiativer har landsbyen igangsat for at håndtere de sociale, økonomiske og kulturelle udfordringer, som coronakrisen har medført?
- Hvilke evt. nye muligheder og perspektiver er dukket op, som kan være til inspiration for andre?
- Og sidst, men ikke mindst, hvilken gruppe af beboere mv. står bag de fremhævede initiativer.
For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere. Ansøgningen må fylde maks. to sider og kan suppleres med en kopi af udviklingsplanen for landsbyen. Dette er ikke et krav og vil ikke indvirke på bedømmelsen.
Varde Kommune kårer i samarbejde med Det fælles Udviklingsråd, der er dommerkomité, den lokale vinder af hæderen ”Årets lokale landsby i Varde Kommune”.
Vinderen går automatisk videre til den landsdækkende konkurrence, der har ansøgningsfrist den 03. august.
Ansøgningsfristen til Varde Kommunes konkurrence er fastsat til den 17. juli 2020 kl. 12.00, og vinderen kåres til mødet i Det fælles Udviklingsråd den 28. juli 2020. Ansøgninger sendes til konsulent Henrik S. Rasmussen på herg@varde.dk, hvortil også evt. spørgsmål kan rettes til tlf. 79 94 65 57.
Skovlund-Ansager Udviklingsråd
Præmie
Vinderen får 10.000 kr. i præmie fra det Fælles Udviklingsråd, og Varde Kommune fejrer landsbyen med en indgraveret messingplade, med musik fra Varde Garden og med en flagallé. Datoen for festligholdelsen aftales nærmere med vinderen.
I 2019 vandt Gårde titlen som årets lokale landsby i Varde Kommune. Tidligere har både Janderup og Billum vundet den nationale konkurrence og Ansager blev i 2017 nr. 2.
Udvalgte nyheder
- Den 16. kl. 11.57Udviklingsrådet: Fokus på lokale projekter og kommunikation
Forbedringer på byens sti i Skovlund, og en ny plejeplan for Ansagers smukke Hans Larsens Plads var blandt emnerne
- Den 17. kl. 06.24Temaaften: Skovlund/Ansager Udviklingsråd
Fundraising for frivillige i Varde Kommune