mandag 25 maj 2020 - Ansager
Ny bog fra Forlaget Guldager
Tre års intenst arbejde med farven Berliner Blau er til ende, og det bliver markeret med bogen: IF YOU THINK YOU CAN DO IT BETTER THEN FUCKING DO IT YOURSELF.
Tre års intenst arbejde med farven Berliner Blau er til ende, og det bliver markeret med bogen: IF YOU THINK YOU CAN DO IT BETTER THEN FUCKING DO IT YOURSELF. Foto: PR
René Holm er efter tre års arbejde med farven Berliner Blau klar med markant kunstbog

IF YOU THINK YOU CAN DO IT BETTER THEN FUCKING DO IT YOURSELF er titlen på René Holms nye bog, der samler tre års malerier, neon-værker, akvareller, grafiske tryk og keramik fra udstillinger i Danmark, Polen og Tyskland. Bogen markerer således en intensiv periode på tre år, hvor René Holm udelukkende har arbejdet med farven Berliner Blau (preussisk Blå), den samme farve som har haft stor betydning blandt forskellige kulturer, i kunst, litteratur og musik. Store kunstnere som Picasso, Joan Mirò, Wassily Kandinsky og Franz Marc har også haft blå perioder, og kunstneren Yves Klein arbejdede en hel karriere med samme blå farve.

- Det har været en markant periode for mig som kunstner, og det er specielt at definere rammerne om sit arbejde på den måde. Det giver på den ene side nogle begrænsninger, men det giver også et særligt fokus, og det har været spændende at fordybe sig i en farve, der har så mange muligheder. De sidste tre år har været et unikt kapitel i min karriere, som nu er samlet i et væk. For mig som kunster har det været vigtigt at samle de tre års udstillinger i en bog, der dokumenterer arbejdet med farven Berliner Blau, siger René Holm.

Pressemeddelelse fra Forlaget Guldager

Fakta:

René Holm nye BLÅ bog viser værker fra soloudstillingerne: DARKNESS på Trafo Museet i Polen,2018, YOU LIKE WHAT YOU SEE hos Galleri Benoni i København,2019 og LIVING IN A BOX hos Galleri Franz Pedersen 2019 / 2020 i Horsens og fra gruppe-udstillinger i Danmark og Tyskland.

Den 132 sider store bog med hard cover indeholder foto af 74 værker. Udstillings foto og tekst af Trine Ross, Jedrzej Wijas og Kristina Von Bülow. Bogen er udgivet på Forlaget Guldager og trykt hos Rosendahls.

Rene’ Holm har fremstillet to Linoleumssnit / Særtryk til sin nye bog. Trykkene er hver især trykt i en eksklusiv edition på 25 styk med unika kunstnerskønhedsfejl, så hvert tryk har sine særheder. Disse tilbydes udelukkende til en særpris sammen med den nye bog.

Bogen kan for øjeblikket bestilles på www.galleribenoni.dk , www,gfranzp.dk og www.reneholm.dk

vist 528 gange