torsdag 21 maj 2020 - Ansager
Hvornår må jeg tage min FDF skjorte på igen?
Opdatering på møder og events

Imens coronaen har haft sit tag i verdenen, har Ansager FDF lavet FDF aktiviteter online. Vi har både slået rekorder, lavet kartoffeltårn, afholdt banko og været på online natløb. Men NU! Nu er vi klar til at åbne op for det fysiske møde igen i den blå skjorte! YES! ENDELIG!

Efter den 8. juni satser vi på at regeringen hæver forsamlingsforbuddet til 30-50 personer, og så bliver det muligt at holde FDF igen - dog med nogle ændringer og andre forhold.

Blå dag er aflyst

Vi skulle have været til landsdækkende blå dag med en masse andre FDF’er og kredse. Dette er af gode grunde aflyst, men vi synes ikke at I skal snydes for en fælles dag med jeres skønne ledere. Vi tager derfor en tur til Sletten, som ligger ved foden af Himmelbjerget. Sletten er det store lejrområde, hvor der afholdes landslejr hvert 5. år. Her er en masse skønne udendørs aktiviteter. Tilmelding ligger på hjemmesiden.

Anderledes afslutning

Vores faste traditionen: afslutning ved Stemmeværkspladsen med spil fra Grindsted FDF orkester er også aflyst. Vi kan ikke forsvare at vi alle samles derude. I år bliver afslutningen derfor ved Hytten, kun for FDF’erne. Det betyder at bedsteforældre, forældre og søskende desværre ikke er velkomne lige netop denne dag, MEN vi vender stærkt tilbage til næste år og fortsætter traditionen, hvor vi håber på at se jer alle sammen igen.

Alt dette ligger selvfølgelig også på hjemmesiden, men I får lige det hurtige overblik her:

Mandagsholdet:

Mandag kl. 16:30-18:00 fra 0.kl til 4.kl.

  • Mandag den 8/6. Kan vi gå på vandet?
    Vi mødes ved Kvie Sø. Se hjemmesiden for info.
  • Lørdag den 13/6. Se fællesprogram.
  • Mandag den 15/6. Frisbeegolf.
  • Mandag den 22/6. Se fællesprogram.

Onsdagsholdet:

Onsdag kl. 19:00-21:00 fra 5.kl og op.

  • Onsdag den 10/6. Menneskeludo.
  • Lørdag den 13/6. Se fællesprogram.
  • Onsdag den 17/6. Held og Lykke med genbrug.
  • Mandag den 22/6. Se fællesprogram.

Fællesprogrammet: Alle er med

  • Lørdag den 13/6 fra kl. 9:00 til kl. 17:00
    Blå dag på Sletten. Tilmelding ligger på hjemmesiden, pris: 0,00 kr.
  • Mandag den 22/6 fra kl. 16:30 til kl. 19:30
    Fællesafslutning ved Hytten.

Ellers er der ikke mere at sige end: VI SES SNART! OG VI GLÆDER OS!

1000 afsprittede high-fives og virtuelle kram fra jeres super sjove og ivrige ledere.

vist 291 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

februar
januar