mandag 4 maj 2020 - Danmark
Tilskud: Udeaktiviteter i en Corona-tid
Friluftsrådet har afsat to millioner kroner fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, og fristerne for at søge om tilskud fra akutpuljen er d. 15. maj og 1. juni 2020.
Friluftsrådet har afsat to millioner kroner fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, og fristerne for at søge om tilskud fra akutpuljen er d. 15. maj og 1. juni 2020. Foto: Friluftsrådet / Adam Grønne
Friluftsrådet har åbnet op for, at skoler og dagtilbud kan søge om tilskud til udeaktiviteter.

Friluftsrådet har oprettet en akutpulje på 2 millioner kroner til lokale initativer, der skaber bedre mulighed for udendørs aktiviteter i dagtilbud, skoler og fritidsordninger i forbindelse med COVID-19. Der er frist for ansøgninger hhv. d. 15. maj og 1. juni 2020.

Formål

Danmark står i en helt ekstraordinær situation på grund af COVID-19. For skoler, fritidsordninger og dagtilbud betyder det, at aktiviteter og undervisning lige nu skal foregå udendørs, når det er muligt.

Det kan skabe udfordringer, såsom ekstra behov for arealer og udendørs faciliteter, men samtidig give nye muligheder for at gøre udeliv og naturforståelse til en større del af børnenes hverdag.

Lærere og pædagoger er allerede godt i gang med at indrette sig under de nye vilkår og tænker i nye baner og initiativer – mange steder i samarbejde med andre lokale aktører, såsom foreninger, frivilliggrupper, naturskoler, naturvejledere mv., der byder ind med inspiration til aktiviteter, udlån af faciliteter mv.

Det vil Friluftsrådet gerne støtte op om. Friluftsrådet har derfor oprettet en akutpulje målrettet lokale samarbejder, der understøtter børns aktiviteter og undervisning i det fri under og efter covid-19-krisen.

Puljen har fokus på indsatser, der kan gøre en forskel her og nu.

Hvilke projekter kan få tilskud?

Puljen støtter lokale initiativer, som hjælper lærere og pædagoger med at iværksætte udendørs aktiviteter og læring for børnene i den ekstraordinære COVID-19-situation.

Der er særlig fokus på initiativer, der giver børnene bedre mulighed for friluftsaktiviteter samt læring og sansning i naturen.

Det er et krav, at initiativet udføres i et samarbejde mellem en lokal skole, fritidsordning eller dagtilbud og en eller flere andre lokale aktører (forening, frivilliggruppe, naturvejleder, naturskole etc.).

Hvad kan der søges til?

Der kan søges tilskud til udstyr, materialer, faciliteter og andre eksterne ydelser. I mindre omfang kan der søges om lønmidler til ekstern bistand.

Pressemeddelelse fra Friluftsrådet

Læs mere og se ansøgningsskema: Udeliv for børn i skoler og dagtilbud

vist 380 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december