
De senere år har specialiseringen inden for heste skubbet køerne helt i baggrunden. Derfor skiftede man sidste år navn til Ansager Hestehospital, da man nu kun betjener heste.
Fra starten i 1960 var det især køer med fødselsvanskeligheder til kejsersnit, der var hospitalets speciale. Disse blev bragt til Ansager fra det meste af Jylland.
Den kirurgiske tradition og øvelse, der blev skabt ved operationerne på kvæg, blev med tiden også efterspurgt til heste. Derfor åbnede man i 1979 en operationsstue og opstaldnings faciliteter til heste, så man nu kunne tage imod hestepatienter døgnet rundt 365 dage om året.
Ansager Hestehospital fremstår i dag ved 60 års jubilæet som et specialiseret hestehospital med operationsstue, MR scanner, røntgenfaciliteter, ultralydsscannere, endoskoper, eget laboratorium, ridehal, løbebånd, hingstestation, insemineringsstation til hopper og meget andet. Hospitalet beskæftiger i dag 16 medarbejdere, heraf 5 dyrlæger.
Ansager Hestehospital drives i dag af dyrlægerne Peter Fog, Bo Jørgensen, Jon Vedding Nielsen og Jesper Møller Nielsen i kompagniskab.
Pressemeddelelse, Ansager Hestehospital

Udvalgte nyheder
Den 19. kl. 18.22Fredagstræning er blevet et hit i Skovlund/Ansager
Et nyt tilbud om ekstratræning har fået stor opbakning fra start, og der er smil på læben, når forskellige årgange med både piger og drenge blandes til træning med knald på.Den 18. kl. 10.43Nye trøjer til Serie 6
Foråret har ramt fodboldbanerne, og AIF’s hold i Serie 6 indtager dem i et spritnyt spillesæt sponsoreret af PP Nordica Denmark.