
Lørdag den 21. marts 2020 afholder Ansager Idrætsforenings gymnastikafdeling gymnastikopvisning i Skovlund-Ansager Hallen. Gymnasterne vil være klar med et forrygende show.
Eftermiddagen vil byde på 7 lokale hold lige fra de yngste gymnaster på ”Tumletimen” til de ældste gymnaster på ”Motionsholdet”. De forskellige hold vil vise både flot rytmisk gymnastik, spring på AIR-track og trampolin.
Skolen
Igen i år har vi et samarbejde med Ansager skole. Det betyder, at 7., 8. og 9. kl. som en del af deres idrætsundervisning, har haft gymnastik på programmet og kommer til gymnastikopvisningen og giver opvisning. Vi glæder os rigtigt meget til at få besøg af eleverne og deres lærere.
Udover de lokale hold giver 2 gæstehold opvisning. DGI Sydvest - Juniortræningsholdet Bramming er et hold fra 14 år og opefter og DGI Sydvest Ung Vest er et hold med for unge i alderen 16-19 år. Begge hold har ca. 110 gymnaster på holdet og holdene har tilsammen 16 gymnaster, som er fra Ansager. Deres opvisninger vil med sikkerhed være tempofyldte og med gymnastik af høj kvalitet!
Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag med stemning, god musik og underholdning for hele familien.
Fællesspisning
Efter gymnastikopvisningen ca. 17.15, er der fællesspisning i Skovlund-Ansagerhallens cafeteria, se nærmere på kommende opslag på Ansager Info.
På gymnastik-gensyn lørdag den 21. marts 2020 i Skovlund-Ansager Hallen - Dørene åbnes kl. 13.30
AIF - Gymnastikudvalget
Udvalgte nyheder
Den 21. kl. 08.04Kræmmermarked i hallen
Kom og gør en god handel ved de 77 borde og 36 kræmmere den 29. oktober 2022 kl. 10-14Den 19. kl. 20.57Igen tophåndbold i Skovlund Ansager hallen
SA HK får på søndag besøg af et ungt hold fra Sydstjernen i Aabenraa, begge hold har max. point for deres spillede kampe.Den 17. kl. 21.07Indendørs fodbold 2022-2023
Nu er det igen til til at få støvet indendørs skoene af og gøre sig klar til fodbold i Skovlund-Ansager hallen