I en kamp hvor pigerne leverer over alle 60 minutter og hvor de holder fast i det taktiske oplæg, har de fleste hold det svært mod vores lette og bevægelige spillere.
En del af aftalerne var at få styr på Rækker Mølles storskytte Mia Hansen, hvor vores venstre 3. Rikke Dahl skulle løfte tidlig på hende med støtteparader til begge sider. På den måde ville vi kunne styre deres spil til afslutninger ud på knap så gode positioner.
Samtidig skulle vi presse dem maksimal i deres retur med mange folk bag bolden. Det sker også til dels i første halvleg, men blot med for mange driblinger. Vi taler om i halvlegen, at kunne driblingerne tages væk ville deres offensive forsvar i fremdrift, give bagslag på dem. Det skete. Vi fik meget mere fart og hurtighed i spillet og Rækker Mølle komme flere og flere gange for sent i deres taklinger. Når vi samtidig på dagen var effektive i afslutningerne, gav det en retfærdig stor sejr.
Målmand imponerer
54,25 det var redningsprocenten fra vores målmand Louise Johansen, hun stod intet mindre end fantastisk, selvfølgelig godt skåret af en heroisk godt kæmpende forsvar. Således holder pigerne Rækker Mølle på blot 16 scoringer. Et hold som scorer i gennemsnit 24,57 mål pr. kamp. Det fortæller vel egentligt alt om præstationen.
Når man efterfølgende sidder over tastaturet og skal fremhæve spillere som har gjort der ekstra godt på dagen, er det svært at tage enkelte frem for andre, for alle har budt ind på den ene eller anden måde positivt - det ville være synd og ærgerligt.
Dagens kamp, det var holdets kamp hvor alle præsterede og kæmpede for hinanden!
Jeg bukker mig i støvet!
Stillingen ved pausen 10-8
Målscorer:
Mathilde Strebel 5
Rikke Dahl Nielsen 5
Amalie Schultz 3
Mette Hjort Knudsen 3
Sarah Buhl 3
Kelsi Fairbrother 2
Hanne Kristensen 1
Præstationen kan desværre ikke stå alene, hverdagen kalder. Vi er nøjagtig lige så gode som næste kamp vil bevidne.
Cheftræner, Jens Ole Mathiesen
Udvalgte nyheder
- Den 18. kl. 20.18SAHK klar til Santander Cup udfordring
2.divisionsholdet møder topholdet Stjernen trods skadesudfordringer
- Den 1. kl. 19.19Håndboldsøndag i Skovlund Ansager Hallen
SA HK's damer kæmper i 2. division og Serie 3