tirsdag 28 jan 2020 - Ansager
FDF Ansager: Præmielotteri - er i klar?
Præmielotteri i Ansager
Præmielotteri i Ansager Foto: FDF
Så er vi klar, nu årgang 12, til en ny omgang præmielotteri.

Vi er utrolig taknemmelige for, der er så mange der vælger at være med år efter år. TAK!

Vi komme rundt og fornyer lodderne her i februar måned, og vi håber selvfølgelig alle vil være med i legen/spillet igen.

Vi får måske enkelte ledige lodder, så hvis du er så uheldig ikke at have noget lod, kan du blive skrevet på besøgslisten. Listen administreres af Inga Matthiesen tlf. 2442 8099.

For 100 kr. er man med, med ét lod i et helt år, fra 1. marts 2020 til 28. februar 2021. Hver måned trækkes 6 præmier. 1x 500 kr., 3x 200 kr. og 2x 100 kr.

Vi yder en udstrakt service for vores præmielotteri medlemmer, - vi checker om de har vundet og vi leverer præmien. Der er ikke noget bedre end at se glade vindere! Trækningerne kan også følges måned for måned på vores hjemmeside: www.fdf.dk/ansager under ”lotteri”.

På hjemmesiden kan man også se billeder fra de forskellige FDF aktiviteter og lejre der foregår. Overskuddet fra præmielotteriet går til arbejdet med børn og unge i Ansager FDF.

Vi ses i februar måned, - og vi glæder os!

Venlig hilsen FDF Ansager

vist 350 gange