Viden: Vestjyder er Danmarksmestre i frivilligt arbejde
- Vestjylland
Især på idrætsområdet står vestjyderne stærkt i statistikken over frivilligt arbejde 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig frivilligt med idrætten Foto: Karsten Madsen
Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde.
Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb.
Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv.
Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018
Kilde: www.statistikbanken.dk/KVUARGEO
Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig
Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018.
Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018.
Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018
Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse
Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde.
Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:
- Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.
- En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.
Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?
Frivilligområde
Pct. af personer, som arbejder frivilligt
Idræt
28
Fritid og hobby
20
Andre områder
18
Social indsats
13
Bolig og lokalsamfund
12
Kulturområdet
11
Idébaseret forening
10
Skole og dagsinstitutioner
9
Sundhedsområdet
6
Fagforening
3
Den mest frivillige dansker
Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige
Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige
Den mindst frivillige dansker
Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige
Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige
Pressemeddelelse, Danmarks Statistik
Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed
I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.
Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år.
Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt.
Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl.
Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet