onsdag 25 dec 2019 - Ansager
Juletræsindsamling i Skovlund og Ansager
Snart er julen igen ovre og en ny tid er på vej!

Først og fremmest vil SIF Ansager Håndbold ønske alle en rigtig glædelig jul og tak for et fantastisk år!

Som altid starter SIF Ansager Håndbold det nye år med at indsamle julens mange træer. I år kommer det til at foregå lørdag den 4. Januar fra kl. 10.00-12.00 i både Skovlund og Ansager.

Det koster 20 kroner at få hentet sit juletræ på egen matrikel. Denne kan man både hænge i en pose på træet eller overføre via mobilepay til nummer 374844 “AIF Bredden”.

Juletræerne vil blive kørt til Ansager Fjernvarme, hvor de vil blive hugget til flis og genbrugt til varme.

Overskuddet af indsamlingen går til sociale aktiviteter og arrangementer for håndboldholdene i SIF Ansager.

Håndboldudvalget.

vist 586 gange