fredag 4 okt 2019 - Ansager
Krop- og bevægelsesdag i Skovlund-Ansager Hallen!
Fysio- og kropsterapeut, Kit Bak fra Ansager, er på besøg hos dagplejen, der i en periode har fokus på krop og bevægelse
Fysio- og kropsterapeut, Kit Bak fra Ansager, er på besøg hos dagplejen, der i en periode har fokus på krop og bevægelse
Onsdag d. 2. oktober afholdte dagpleje-gruppen i Skovlund og Ansager heldagslegestue i Hallen

Vi har i øjeblikket særlig fokus på krop og bevægelse i den kommunale dagpleje, så derfor havde vi fysio- og kropsterapeut, Kit Bak fra Ansager, på besøg. Kit lavede aktivitetsbaner med fokus på balance, kravle op og hoppe ned, snurre rundt og hop/gynge med store bolde.

Børnene nød også at der var plads til løb, boldspil, dans til musik og at drøne rundt på motorcykler!!!!

Hallens cafeteria ved Bent Haahr serverede en lækker frokost for os, og i dagens anledning også med dessert.

Vi havde en dejlig dag i hallen og vi retter en stor tak til Musik- og kreativitetspuljen, som har gjort dagen mulig for os. Den kreative pulje har også givet os midler til indkøb af hånddukker, som vi kan bruge til dukkespil mm. sammen med børnene i de enkelte dagplejehjem.

Hilsen dagplejegruppen i Skovlund-Ansager
"Dagplejen, et trygt sted at være!!"

Faktaboks

Fysio- og kropsterapeut Kit Bak, Skolegade 29, 6823 Ansager. Kit tilbyder babymotorik- og massage hold, for yderligere info/kontakt se: kitbak.dk

vist 425 gange