søndag 29 sep 2019 - Ansager
Skovlund-Ansager mødtes på Stemmeværks­pladsen
Fra det årlige møde mellem Skovlund og Ansager på Stemmeværkspladsen
Fra det årlige møde mellem Skovlund og Ansager på Stemmeværkspladsen Foto: Karsten Madsen
Bålhytten blev fyldt med vandrere fra Skovlund og Ansager trods regnen

Måske var det de lækre hjortepølser, som Inge Slagter stod klar med på grillen, der fik folk til at trodse regnen. Bålhytten blev i hvert fald fyldt, og der var god afsætning på pølserne.

Frank Sørensen, fra Ansager Byudvikling, fortalte om processen bag Stemmeværkspladsens tilblivelse, fra idéen blev født i 2010, da kanalen blev nedlagt, og til nu, hvor også toilettet er på plads.

- Pladsen bliver benyttet over al forventning. I 2019 har der været 247 bookinger til 2523 personer og siden åbningen i maj 2018 har 4289 personer booket plads.

- Mange flere har besøgt stedet i kortere tid uden at booke, så det reelle antal besøgende er nok snaere 10.000 for 2019, mente Frank Sørensen.

Karsten Madsen

vist 534 gange