onsdag 28 aug. 2019 - Ansager
Fik du besøg af en flok unge mænd tirsdag?
Se her, hvad du stadig kan nå at gøre.

Tirsdag den 27. august har vi i fodboldforeningen været rundt med vores årlige målaktier. Vi er en flok unge mænd, som alle er aktive fodboldspillere.

Vi gør det for fodbolden. Vi gør det fordi vi gerne vil udbedre vores forhold og facilitetter på vores alle sammens elskede stadion.

Så når vores spillere eller andre personer, som har noget at gøre med AIF (Fodbold foreningen) kommer og ringer på din dør, er det for at bede om din støtte og hjælp, så vores børn, unge og senior folk kan blive ved med at udøve den sport, som de elsker og tillige fastholde en god form.

Hvad er målaktier:

En målaktie er en aktie, man tegner som privat person eller firma.

Der er to valgmuligheder:

  • Enten spiller man på hvert mål, der bliver scoret af vort første- og andethold (serie 4 og serie 6) i et helt år. Fx 5kr pr mål. Hvis de derefter scorer 50 mål, som vi alle håber, bliver det 250kr i støtter til os.

  • Eller man giver et fast beløb. "jeg vil gerne støtte jer med 200kr."

Når man tegner en målaktie, er man samtidig med i lodtrækningen om 5 overraskelses­præmier, når sæsonen er slut.

Vi tager kontanter og MobilePay, når vi kommer rundt til jeres hjem, eller der vil blive sendt en lille hilsen ud til jer ved sæsonslut. En hilsen som nok nærmere er en regning.

Udover målaktierne arbejder vi på mange andre gode ting, som I vil høre nærmere om senere.

Blev du snydt?

På AIF´s vegne til alle jer, som føler I er blevet snydt, fordi ingen har ringet på jeres hoveddør tirsdag den 27. august og snakket med jer:

I kan stadig nå at støtte os. Det kan I ved at kigge forbi klubhuset, når der er aktiviteter på stadion, for så er klubhuset åbent. Spørg efter en målaktie, så får I muligheden der.

Man kan også, hvis man synes det er bøvlet, sende et beløb direkte til vores MobilePay 450742. I skal bare huske at skrive hvilket husnummer og gade I bor i kommentarfeltet.

Hvis der er andre spørgsmål eller andet omkring målaktier, så kan i altid ringe på 61281662. Så vil jeg så vidt muligt svare på jeres spørgsmål.

Anders Buhl Hansen, Fodbold formand!

vist 1153 gange