lørdag 18 maj 2019 - Ansager
Hærværk i Ansager
Flere flagstænger i Søndergade er ødelagt i nat
Flere flagstænger i Søndergade er ødelagt i nat
Ansager har i løbet af natten til lørdag desværre været udsat for ærgerligt hærværk.

På Søndergade er det gået ud over mindst 5 flagstænger og et tilsvarende antal vimpler. Derudover er blomsterkummer og fortovsbelægning ødelagt flere steder.

Skulle der sidde nogen med dårlig samvittighed og røde ører, så tilhører flagstængerne Ansager Borgerforening, blomsterkasser Ansager Byudvikling og brolægningen Varde Kommune. Så ved man, hvor man kan gå hen for at få rettet op.

Karsten Madsen

vist 1232 gange