På 2 uger skulle Kvie Sø Efterskole få indskrevet 4 elever mere til første skoleår, samt indsamle yderligere 1 mill. kr., hvis efterskolen skulle være klar til at tage i mod det først elevhold efter sommerferien d. 11. august.
- Status er, at vi i denne uge har fået indskrevet elev nr. 35 til det første skoleår, fortæller Lars Holm, forstander på Kvie Sø Efterskole.
- Elevtallet har bølget lidt op og ned, da nogle elever til første år har valgt at vente et år, men det lykkedes i dag at komme op på 35 elever, som er vores første delmål. Inden skolestart skal vi gerne over 40 elever til det første skoleår, men det når vi også. De sidste 2 uger har været intensive og lidt nervepirrende, men rigtig dejligt at det er lykkes. Vi glæder os til at tage i mod de første elever d. 11. august, afslutter Lars Holm.
- Indsamlingen har været meget overvældende, og vi har indsamlet 2,6 mill. kr. Der er kommet donationer, sponsorater og tilsagn til Låneforeningen til oprettelse af Kvie Sø Efterskole ikke kun fra lokal området, men fra hele landet. Indsamlingen giver os det økonomiske fundament , som er nødvendigt for at påbegynde ombygningen af efterskolen og få finansieringen fra kreditforening og pengeinstitut. Det giver samtidig økonomisk sikkerhed for den fremtidige drift af efterskolen, fortæller Peter Fog, formand for bestyrelsen for Kvie Sø Efterskole.
- Vi er meget taknemmelige for den utrolige opbakning vi har fået i vores arbejde for at oprette Kvie Sø Efterskole. Uden opbakning og støtte er det ikke været muligt at gennemføre oprettelsen, afslutter Peter Fog.
Pressemeddelelse
Udvalgte nyheder
- Den 20. kl. 10.00Celtic Horizon Band vender tilbage til Ansager
Skotsk og keltisk musik i verdensklasse – oplev en uforglemmelig aften på Ansager Hotel d. 20. marts 2025. - Den 17. kl. 09.08Mød Lars Lærkesen Holm på Sognegården i Ansager!
Tirsdag den 26. november 2024, kl. 14.30 - alle er velkomne