Ølgod Brugsforening i Ølgod og Ansager har den 1. maj en større ledelsesrokade. Det betyder, at uddeler i SuperBrugsen i Ølgod, Poul Eriksen, udnævnes til foreningsdirektør og øverst ansvarlige.
Stillingen som uddeler og daglig leder i Super Brugsen i Ølgod bliver på samme dato overtaget af Morten Eriksen, nuværende uddeler i Dagli'Brugsen i Ansager.
Jeanette Aagaard overtager på samme dato uddelerposten i Dagli'Brugsen i Ansager. Hun kommer fra en souschefstilling i Super Brugsen i Ølgod.
- Det er bestyrelsens overbevisning, at den foretagne ledelsesændring vil skabe grobund for en fortsat positiv udvikling af Brugserne i Ølgod og Ansager, så vi i det konkurrenceprægede detailhandelsmarked kan bibeholde en stærk lokalforankret dagligvarehandel i begge byer, lyder det i en pressemeddelelse fra Inge Kristensen, formand i Ølgod Brugsforening.
Pressemeddelelse
Udvalgte nyheder
Den 28. kl. 19.40Sommerrytme – rytme, dans og fællesskab
For alle fra 5. klasse og opefter – hver onsdag fra uge 17