onsdag 6 mar 2019 - Ansager
Skift til Den Jyske Sparekasse - vi klarer alt det praktiske
- Mange tror, at det er tungt og besværligt at skifte pengeinstitut, men vi klarer alt det praktiske og sørger for at kontakte dit nuværende pengeinstitut, forklarer Alex Hansen.

Den Jyske Sparekasse har fået mere end 50 husstande i Ansager som nye kunder og er dermed mere end halvvejs mod målet på de 100 husstande - og dermed opsættelsen af en ny pengeautomat.

- Når jeg snakker med folk, som overvejer at skifte pengeinstitut, så oplever jeg nogle gange en stor bekymring omkring den praktiske del. Hvad siger mit nuværende pengeinstitut? Hvad med alle mine faste PBS-aftaler og overførsler, forskellige konti og betalingskort osv. Mange tror, at de står over for en kæmpe opgave, som de selv skal håndtere. Men sådan forholder det sig faktisk ikke, fortæller kunderådgiver Alex Hansen.

Hans kollega Jane Vedstesen fortsætter:

- Selvfølgelig skal vi bruge nogle personlige dokumenter fra dig, såsom årsopgørelse og lønsedler, hvis du ønsker at blive kunde hos os. Dernæst holder vi et møde med dig, hvor vi blandt andet aftaler hvilke konti, vi skal oprette og hvilke betalingskort, vi skal bestille. Når det er på plads, så sender vi en anmodning til dit nuværende pengeinstitut om at få overført dit engagement til Den Jyske Sparekasse. Samtidig får vi oplysninger om alle dine faste PBS-aftaler og overførsler m.v., så vi kan oprette dem i vores system. Så det er slet ikke besværligt at skifte pengeinstitut, som mange tror - for vi klarer alt det praktiske.

Hver torsdag fra kl. 8.30-17.00 sidder både Alex Hansen og Jane Vedstesen fra Den Jyske Sparekasse klar i byens arkiv til at besvare spørgsmål om alt lige fra fordele ved at blive kunde i sparekassen til praktiske spørgsmål omkring, hvordan man skifter pengeinstitut. Så tøv endelig ikke med at kigge forbi byens arkiv til en uforpligtende snak.

Den Jyske Sparekasse

vist 412 gange