Da jeg skrev disse linjer, tænkte jeg på Knud Fip, Lille Peder, Kedde og en hel del andre.

Du kender dem sikkert fra din barndom, for når man lader tankerne fare tilbage, havde alle byer dem vist. - Originalerne.

Som regel tilhørte de samfundets underklasse. Nogle var arbejdsløse, mens andre havde hårdt fysisk arbejde. Der kunne sagtens være enkelte, som tidligere havde været højt på strå, men som måske havde pisset ved siden af eller på anden måde var blevet indhentet af skæbnen.

Enkelte af dem havde flere penge på kistebunden end deres fremtræden umiddelbart retfærdiggjorde, men det fandt man som regel først ud af, når de var døde og borte og måske ikke umiddelbart havde familie, der kunne arve. Nå, men også dengang har dét sikkert været et luksusproblem.

Vi holdt af dem og deres særheder

Alle havde de øgenavne, men dette var bestemt ikke fordi, vi ikke kunne lide dem. Tværtimod holdt vi rigtig meget af dem og deres små særheder.

De tog sig en håndbajer til høkerpris i købmandens bagbutik eller på kroen i det, der i gamle dage hed skænkestuen. Men rent faktisk var de synlige i bybilledet.

De var på ingen måde ondskabsfulde, men de kunne nu godt lide at give både hinanden og andre samfundsborgere øgenavne.

Hvor blev de af?

I dag er de ikke længere synlige i bybilledet, og spørgsmålet er, om de overhovedet eksisterer. Jo, vist vil man stadig fra tid til anden kunne spotte originalerne, men der er dog langt flere kopier.

De blev ramt af industrialisering, samfundsudvikling, rygelovgivning og pis og papir, og langsomt forsvandt de i bybilledet.

Man kunne godt dristes til at lave en sammenligning mellem datidens originaler og nutidens landsbytosser, men en sådan sammenligning ville ikke være at yde retfærdighed over for førstnævnte.

#absolutansager

Per Sønderby