Bestyrelsen for Kvie Sø Efterskole arbejder målrettet frem mod skolestart i august 2019.
Vi har 35 elever indskrevet til skolestart d. 11. august og væsentlig flere elever er skrevet op til skoleåret 2020/2021.
Forstanderstillingen havde ansøgningsfrist d. 1. februar, og vi er godt i gang med ansættelsesprocessen.
Vi har vi brug jeres hjælp.
Finansieringen er ikke på plads. Vi arbejder hårdt på at få den på plads og er optimistiske. Vi arbejder med pengeinstitutter, fonde og andre finansieringsmuligheder.
I marts og april arrangerer vi indsamling, hvor der indsamles frivillige bidrag til støtte og opbakning til etablering af Kvie Sø Efterskole.
Til indsamlingen søger vi nogle af jer, som vil være indsamlere i jeres lokalområde. Vi tænker især på Ansager, Skovlund, Starup, Tistrup, Nordenskov og Næsbjerg, men ingen lokalsamfund er udelukket.
Er du/I interesseret afholder vi Indsamlingsmøde mandag d. 4. marts kl. 19.00 på Kvie Sø Efterskole.
Låneforening
På mødet vil vi orientere om indsamlingen, hvor der vil være mulighed for at indbetale en donation. Der vil også være mulighed for at indskyde et beløb i Låneforeningen til oprettelse af Kvie Sø Efterskole. Lånebeløbet tilbagebetales indenfor 5 år.
I vil selvfølgelig også få tilsendt indsamlingspjecen, som også vil være på vores hjemmeside og på Facebook.
Vi håber, at I vil deltage i mødet på mandag.
Med venlig hilsen
Peter Fog, Formand, 2061 8355
Udvalgte nyheder
- Den 6. kl. 20.30FDF Ansager og Y's Men sælger årets lokale julekalender!
Kom i julestemning og støt lokalt – køb årets julekalender mandag den 11. november 2024. - Den 6. kl. 08.50Åben Skov
Kom med på naturtur og juleforberedelser i Ansager Plantage