onsdag 27 feb. 2019 - Skovlund-Ansager
Fodbolddamerne slår sig sammen
Dameseniorerne fra Skovlund IF og Ansager IF slår sig sammen, og der vil fortsat være to hold

Efter at have trænet sammen i en periode slår Ansager IF og Skovlund IF dameholdene sammen, så de fremover er fælleshold ligesom de fleste af de to klubbers ungdomshold.

Første træning bliver på Ansager Stadion den 2. marts klokken 11.00, hvor årets første dametræning bliver efterfulgt af en vellavet suppe fra Allan’s Dinér.

Her vil der også blive orienteret om det nye samarbejde, hvor der både er plads til at pleje det sociale element og mulighed for en mere seriøs tilgang. Opfordringen fra Fællesudvalget under de to klubber er, at spillerne aktivt kan være med til at forme det nye samarbejde, så det kommer godt fra land og imødekommer spillernes ønsker.

Michelle Jørgensen, Frank Marcussen og Anders Buhl er den nye trænerkonstellation for de to hold.

Træningsdag
Onsdag kl. 18 – 19.30
Ulige uger Ansager, lige uger Skovlund

Fællesudvalget, Skovlund IF/Ansager IF.

vist 471 gange