fredag 8 feb. 2019 - Ansager
Så ruller bolden på græs igen
Seniorholdene i Ansager IF har træningsopstart denne weekend.

Foråret er forhåbentligt lige om hjørnet og en af de sikre bebudere på, at årstiden i det mindste nærmer sig, er seniorholdenes opstart i Ansager IF. Det sker lørdag den 9. februar klokken 13.00 på Ansager Stadion, hvor trænerduoen Henrik Brixtofte og Thomas Schaffer vil diske op med årets første træning samt mere information om den kommende sæson, hvor der på herresiden er tilmeldt hold i Serie 4 og Serie 6.

Der vil på dagen som altid bliver serveret lækker og varm suppe fra Allan’s Dinér, så der er også lidt at lune sig på, hvis ikke løbepensummet rækker til at få varmet kroppen ordentligt igennem på banen. Damespillere er også velkomne til denne træning, og mere information om deres sæson følger.

Lars Guldager Dyhr, Fodboldudvalget

vist 367 gange