Efter at have fulgt med i snakken om Den Jyske Sparekasse, og muligheden for en hæveautomat til Ansager, valgte vi at booke et møde.
Vi var interesserede i, om de nu også virkelig kunne gøre det bedre end det, vi allerede havde i vores daværende bank, for den var vi egentlig godt tilfreds med.
Vi kom til Ølgod og mødtes med Dan, som gennemgik økonomi og pension. Ret hurtigt så han nogle ting, som han kunne gøre bedre. Da vi gik derfra, havde vi en mavefornemmelse der sagde, at det her ville blive rigtig godt! Derfor fik Dan ret hurtigt beskeden ”vi vil gerne skifte til jer!”
Efter ca. 1 måned er vi ved at være i mål. Der har været mange opkald og emails frem og tilbage, for at aftale hvordan tingene skulle skrues sammen, og vi føler, der er blevet taget rigtig godt hånd om vores økonomi.
Den Jyske Sparekasse har kunnet give os lavere renter på vores lån, og derved har vi fået flere penge imellem hænderne. Det er virkelig noget der har betydning for vores lille familie på 2 voksne og 1 barn!
Hver gang vi har haft kontakt til Den Jyske Sparekasse, har vi følt os fantastisk godt behandlet, næsten som om vi er de vigtigste kunder i banken. Vi føler der virkelig er kigget på hvordan de har kunnet give os den bedste aftale, og ikke at de skal tjene på os.
Vi anbefaler derfor, at borgerer i Ansager tager kontakt til Den Jyske Sparekasse til en uforpligtende snak. Hvis man vælger at skifte, støtter man samtidig en valgfri lokal forening med 500 kr som banken betaler.
Så vær med til at gøre en forskel i kampen for, om Ansager skal have en hæveautomat eller ej.
Anita og Patrick