Efter at have vendt bøtten inden sidste kamp mod IF Stjernen, fortsatte pigerne de samme takter mod dagens modstander TPI. Det offensive forsvar og ikke mindst viljen til sejr, var forskellen på de 2 hold.

Som kampen startede, tæt aldrig mere en 2 mål i mellem, sådan forløb 3/4 af gamet. I den sidste ¼ er der viljen til forskel.

Pigerne havde en anderledes ro og tro på tingene. De fik fuldstændig lukket ned for TPI’s normalt farlige skytter, og i angrebet to man sig tiden til at bygge tingene op til fortjente gennembrud og skud.

I halvlegen var vi enige om at deres Playmaker ikke skulle komme afsted med sine kigge væk indspilninger til deres store streg og at vi ville stresse deres angreb lidt mere ved at gå lidt længere frem på midten og herved trække vores backs med ud. Det fik pigerne gjort til UG. Det bekom ikke TPI’s angrebsspiller vel, at vi løftede mere i forsvaret. De blev usikre og begyndte at lave flere tekniske fejl.

Det er svært at tage enkelte spillere ud i en kamp, hvor alle stod samme og gjort et rigtig godt stykke arbejde, men det er klart at vi med kun 4 bagspiller var afhængig af at de skulle præstere og det gjorde de. De var gode til at supplerede hinanden i mange sammenhænge med Mette som spilstyrer og specielt backsene Sarah og Kelsi bød ind til godt sammenspil med mål til følge.

Vi havde valgt at spille smalt kvad vores mange skader. Det vil sige de spillere som var på vej tilbage til truppen og havde meldt sig klar, kun eller slet ikke fik spilletid. Det betød vi spillede kampen med mere eller mindre 2 udskiftere.

Jeg skylder vores målmand at nævne hende, Marie – for når forsvaret står fast og holder aftaler - står hun også stort.

Kampens målscore:

Hilsens fra en glad træner, Jens Ole Mathiesen