onsdag 31 okt. 2018 - Ansager
Anmeldelse: Tidligt festfyrværkeri
Kokkene David Borchardt, Kasper Theis og Jens Julius i køkkenet ved lørdagens gourmetaften
Kokkene David Borchardt, Kasper Theis og Jens Julius i køkkenet ved lørdagens gourmetaften
Anne-Mette Svingholm om Musikhotellets gourmetaften

Lørdag den 27. oktober oplevede jeg, sammen med min mand og et vennerpar, blandt andre gæster et sandt festfyrværkeri af 8 fornemt anrettede serveringer med tilhørende, nøje udvalgte vine.

Hele aftenen var et kongeligt taffel værdigt, lige fra den dejlige velkomst crémant med havfriske overraskelser i form af østers med citron og peberrodsketchup, over ristede kammuslinger, hummerbisque, gravad vildsvine-carpaccio, torskekæber, bær granité, velstegt då- og råvildt med garniture, lun blommetærte og en Ansager’sk udgave af Tiramisu.

Vi sad ved et flot dækket bord i hotellets hyggelige restaurant og maden blev præsenteret af kokken, Jens Julius, der i aftenens anledning havde besøg af to velkendte kokke-venner, David Borchardt og Kasper Theis.

Jeg har oplevet virkelig god mad andre steder, og jeg må bare sige, at Ansager Musik Hotel kan sagtens være med i det selskab, både på anretning og smage.

Og er man ikke helt til gourmet, kan jeg bestemt også anbefale maden i krostuen, fredag aften. Vi har fået en fantastisk smagfuld gang Osso Buco med mos af kartofler og selleri, serveret med en almindelig pilsner.

Jo, Ansager Musik Hotel dækker gastronomisk bredt.

Anne-Mette Svingholm

vist 1397 gange