
Onsdag aften mødte de frivillige indsamlere op i Skovlund Kulturhus til smørrebrød og information om indsamlingen, inden de drog ud i sognet for at samle økonomisk opbakning til projektet ”Vælt den gamle Brugs.”
Det blev en rigtig fin aften, som først sluttede ved 21-tiden – et godt skridt nærmere målet. Indsamlingen fortsætter i den kommende tid. Så tag godt imod de frivillige indsamlere. Der er brug for mange flere bidrag.
Vi blev i aftenens løb opmærksomme på, at vi ikke havde informeret om muligheden for at donere 2 mindre beløb fx 2 x 1500 kr. Et beløb til betaling nu og et beløb igen til oktober 2019. Så tænk også over denne mulighed.
TV Syd var i byen onsdag aften, og der kommer et indslag om indsamlingen i TV Syd på tirsdag d. 30/10. (TV Syds oplysninger).
Med venlig hilsen
Arbejdsgruppen ”Vælt den gamle Brugs”
Svend Erik Kristensen, Gitte Alshauge, Peter Breum, Renè Schmidt Kjær, Kristian Støjberg
Udvalgte nyheder
Den 13. kl. 09.57Så må der igen spilles fodbold
Her kommer der en ny træningsoversigt for forår/sommer med rettelser
Den 3. kl. 21.53Påsken i kirkerne
Kirkerne i Skovlund og Ansager er lukkede pga. coronavirus, men kan træffes online i påsken