fredag 5 okt 2018 - Ansager
Krocketklubben fejrer nyrenoveret klubhus
En del af bestyrelsen, Boje Østergård og Chris Hansen foran krocketklubbens nyrenoverede klubhus
En del af bestyrelsen, Boje Østergård og Chris Hansen foran krocketklubbens nyrenoverede klubhus
Klubhuset har fået skiftet vinduer, døre og beklædning og kan klare mindst 18 år igen

Hytten, hvor krocketklubben holder til, er i 1999 købt som campinghytte i en tømmerhandel. Hytten trængte til en større renovering og står nu lys og indbydende. Vinduer, døre og beklædning er skiftet og hele hytten er malet.

Krocketklubben blev stiftet for mere end 50 år siden og havde da baner på stadion og ved forsøgs­stationen. Nu ligger klubhuset og de 6 baner, som klubben råder over, på Sønderbro, hvor kommunen stiller arealet til rådighed.

Der er 41 aktive spillere i klubben, som mødes både sommer og vinter til et spil krocket og en snak. Det sociale vægter højt.

- Nye spillere er altid velkomne i klubben, og kan spille med fra starten. Det er dog meget taktik i spillet, forklarer Boje Østergaard. Der er lidt skakspil over det. Det tager 1-2 år at få rimeligt styr på det taktiske.

Lørdag den 6. oktober fejres det nyrenoverede klubhus. Der ventes stor tilslutning, så der er stillet et telt op, så alle medlemmer kan være der.

Karsten Madsen

Fakta

De 41 medlemmer i klubben er fra 50-84 år, men alder er ingen hindring for at spille krocket.

Kontingentet er 300 kr/år

Klubben spiller med i DGIs amtsturnering med 6 hold på hver 4 personer.

vist 1026 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

maj
marts
maj