søndag 14 apr. 2013 - Nørholm
Vand til Nørholm Vandmølle
Nørholm Vandmølle
Nørholm Vandmølle Foto: Karsten Madsen
Snæblen stoppede vandmøllen, men nu kan snæblen snart svømme udenom

Ugeavisen Varde skriver at økonomiudvalget i Varde Kommune har bevilget 50.000 kroner til at opføre et nyt stemmeværk ved Nørholm vandmølle. Pengene er dog under forudsætning af, at Det Syddanske Grøn Vækstprogram også giver penge til projektet.

Projektet med at få den gamle vandmølle til at køre igen, vil koste 1.7 millioner og der mangler stadig 700.000 kr. Da projektet støtter turismen i området, anses mulighederne for at få de sidste penge for gode.

Martha og Karl Nielsen, der ejer Nørholm Gods, har selv skudt omkring to millioner kroner i renoveringen af møllen i 2009. Men drømmen om at få gang i møllen har haft lange udsigter. Nu har projektet fået medvind med de 50.000 kroner fra Varde Kommune.

Nørholm Vandmølle er åben for gæster hver søndag i perioden 1. juni til 31. august i tidrummet 10 til 17. Uden for åbningstiden i samme periode er der mulighed for at se vandmøllen udefra.

Møllen kan ses i funtion, da en elmotor trækker hjulene.

vist 379 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december