fredag 5 apr 2013 - Ansager
Lockout: Lærerne går langt for en aftale, helt præcist til Ølgod
Lockuotede lærere ved Ansager Skole
Lockuotede lærere ved Ansager Skole Foto: Karsten Madsen
Som led i en række happenings viser de lockoutede lærere fra Ansager, at de vil gå langt for børnene.

Fredag morgen kl. 8 samlede de lockuotede lærere fra Ansager skole sig foran skolen og gjorde klar til dagens happening, en gåtur til Ølgod for at understrege, at man vil gå langt for børnene.

Af de 19 lærere på Ansager skole er de 12 omfattet af lockuoten. De lærere, som skulle på arbejde, kunne lige nå at få en snak og en kop kaffe med, inden pligten kaldte.

Michael Jørgensen, der ledte slagest gang for de lokale lockuotede lærere, fortalte at han mødte meget sympati fra de forældre, han havde talt med. Næste uge er der planlagt flere happenings, fx. er der mandag bål med pølser i Ølgod og torsdag går turen til København.

Forespurgt om konfligtens kerne mener Michael Jørgensen, at det er forberedelsestiden. Der er lagt op til, at det fremover skal være den enkelte skoles ledelse, der aftaler lærernes forberedelsestid. Når der forventeligt fremover igen skal skæres i skolernes budget, vil ledelsen komme under pres for at få mere undervisning og mindre forberedelse. Kvaliteten på undervisningen vil falde, og det vil være utilfredsstillende at undervise under de vilkår.

Efter at have hængt plakater op i byen, kunne de 12 lærere, iført gule veste med påmalede slagord, nu påbegynde turen mod Ølgod.

Se videoklip fra dagen:  video 

Sekretæren på Ansager skole kunne fortælle, at der trods lockuoten er undervisning for enkelte klasser. Det har været et puslespil, at få det til at gå op med de lærere, der er tilbage og transport. Man kan ikke forlange, at eleverne kommer til få timer spredt over flere dage.

1. klasse møder tirsdag, 2. klasse fredag og 5. klasse om torsdagen. 9A har næsten fuld timetal og møder alle dage, 9B møder to dage om ugen. Resten af klasserne har helt fri.

vist 539 gange