fredag 17 aug 2018 - Ansager
Alternativ behandler kurerer sig selv
Kranio-sakralterapeut Else Axelsen fra Grindsted kommer et par dage om ugen og masserer Martins ben.
Kranio-sakralterapeut Else Axelsen fra Grindsted kommer et par dage om ugen og masserer Martins ben. Foto: Karsten Madsen
For 11 år siden fik Martin Hansen opereret sin ene hofte. Den gang behandlede han sig selv, men beholdt sine erfaringer for sig selv

- Det har jeg ikke tænkt at gøre denne gang, siger Martin Hansen, der driver en klinik med alternativ behandling på Grødevej i Ansager.

Martin fik for 6 uger siden skiftet hofte nummer to. Allerede efter 4 uger smed han krykkerne kunne gå rundt ved kun at støtte sig til en stok i ny og næ. Han går frisk op og ned af trapper, som alle andre. Også de smertestillende piller er sat på hylden. Han tillægger selv den hurtige rekonvalescens den behandling, han har ordineret sig selv.

Han har udover de obligatoriske øvelser, som han er blevet instrueret i efter operationen, modtaget massage i benene. Massagen styrker kreds- og blodomløbet og mindsker hævelser. Da Martin ikke kan give sig selv den rette massage, har han en aftale Else Axelsen fra Grindsted, som er kranio-sakralterapeut. Hun kommer et par dage om ugen og masserer Martins ben.

Vakuum gør godt

Så snart trådene efter to uger blev fjernet fra såret, har Martin tillige haft hele kroppen i sin egen Vacusac-maskine. En behandlingsform, som virker ved med vakuum ved at styrke kredsløbet og dermed sætte gang i kroppens egen regenerering. To gang om ugen under Martin sig selv en tur i maskinen.

- Vacusac virker ved undertryk, men det føles faktisk lige modsat, forklarer Martin. Når luften suges ud, trykker atmosfæren ind mod kroppen, og man har en følelse af at blive holdt i et fast greb. Det føles trygt og afslappende.

I sin klinik har Martin generelt gode erfaringer med Vacusac-behandlinger. Det er en 35 år gammel behandlingsform, som desværre er alt for lidt kendt og brugt efter Martins mening. Han er en af de få, der kan udføre behandlingen.

Hvordan forløbet havde været uden massage og vakuumbehandling, tør Martin ikke udtale sig om, men han ser mange andre have gener længe efter operationen, og han synes selv, han er kommet let igennem, trods det, at han ikke er helt ung mere.

Nu hvor Martin er på højkant igen efter operationen, stiller han gerne sine erfaringer til rådighed for andre i samme situation. Han vil gerne i sin klinik hjælpe ligestillede med at mindske generne og komme godt gennem tiden efter operationen.

Karsten Madsen

vist 1105 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december