Som elev i 6. eller 7. klasse, var jeg med i en skoleteaterforestilling, med Holger Christensen som instruktør. Stykket hed Prinsessen fra Mols. Som voksen har jeg flere gange været med i dilettantforestillinger, eller kabareter, med Holger Christensen som instruktør. Som konsekvens heraf har jeg lavet en lille skitse til en amatørkomedie om en mand der levede 60 år i Skovlund. Om den bliver skrevet færdig, kan jeg godt være lidt i tvivl om, men her er i hvert fald skitsen.

Første akt: Læreren kommer til byen.

Første skoledag efter sommerferien i august 1958. 3. klasse venter på deres nye lærer, 2. læreren som det hedder. Han er lige flyttet til skolen. Vi er lidt spændte, men vi elever må jo se om vi ikke kan få magten med det samme. Der er jo ingen grund til at gøre livet alt for let for ham. Han hedder Holger Christensen, men i 1958 bliver tiltalen lærer Christensen.

Han bliver lidt overrasket over strukturen i den vestjyske skoleordning, og jeg tror egentlig ikke, at han er helt tilfreds med byttet fra friskolen på Fyn. Vi er lidt mere frimodige end de fynske børn, der er ikke rigtig skole/hjem kontakt, og et kollegialt samarbejde findes ikke.

Han viser sig imidlertid at være en ganske fin lærer, som vi godt kan styre. Vi opdager ikke rigtigt, at han, med sin taktik, faktisk styrer os derhen, hvor han gerne vil have os. Ikke ved streng justits, men ved at liste og lege læring ind i os.

Anden akt: Læreren sender os videre i livet.

I 1963 bliver vi konfirmerede, og skal dermed forlade folkeskolen, for enten at gå ud af skolen, eller fortsætte skolegangen et andet sted. Den vestjyske skoleordning er ophørt, og undervisningen skiftet karakter. Inden vi forlader skolen, har vi haft undervisning i både matematik, engelsk og tysk, og prøvet kræfter med skolekomedie og andre kreative fag. Lærer Christensen står for dansk, engelsk og er det naturlige midtpunkt for skolekomedien. Hvis vi er trætte af at gå i skole, er han ikke den væsentligste årsag til dette. Sådan tror jeg de fleste af os havde det.

Tredje akt: Læreren i lokalsamfundet.

Lærer Christensen vil ikke blot være en mand man møder i skolen. Han vil være byens mand, og en aktiv del af lokalsamfundet. Han engagerer sig i foreningslivet og påtager sig bestyrelsesopgaver.

Når der skal opføres amatørteater, spilles revy eller kabaret, er han som oftest tovholderen, der både instruerer, spiller, sørger for rekvisitter m.v. Han siger aldrig nej. Han prøver at få lyset til at skinne på andre, men retter aldrig spotlyset mod sig selv.

Han sidder i Borgerforeningens bestyrelse i mange år, og han står bag den månedlige udgivelse af Kontakt, som udkommer i Ansager Ugeblad. Det bliver en mangeårig succes som beretter om stort og småt i Skovlund sogn.

Da han når pensionen, sætter han ikke tempoet ned, hvad aktiviteter i lokalsamfundet angår. Snarere tværtimod, nu blev der tid til yderligere bidrag, hvor der var behov.

Fjerde akt: Eleven fra 1958 siger tak

Kære lærer Christensen. Jeg vil gerne sige dig tak for 60 års bekendtskab. Når man mindes sin skoletid, dukker der altid forskellige lærer op i tankerne, og du er en af dem jeg mindes med glæde. Udover at være lærer for mig, blev du også lærer for mine to børn, som også mindes dig med glæde og taknemmelighed. Helt i takt med tiden, kaldte de dig i øvrigt Holger. Som om det ikke er nok i sig selv at have undervist to generationer, var du også en kær kollega for Lone i en del år, hvor hun var skolesekretær hos jer, så alle i familien har haft tæt kontakt med dig.

Da jeg flyttede tilbage til Skovlund, flyttede vi ind i dit tidligere hus. Vi fik kontakt med hinanden i mange forskellige anledninger, ikke mindst i vores kamp for lokalsamfundet. Her var du en uvurderlig bidragyder. Du måtte ofte kæmpe for at finde stof til Kontakt, men det lykkedes for dig, og du gjorde bladet til noget der blev læst.

Du har skrevet utallige referater, indlæg, opfordringer, nekrologer m.v., og dermed sørget for at alle, der havde interesse i det, kunne følge med i livets gang i Skovlund.

Du er i dag, lidt ufrivilligt, dagens midtpunkt, og projektørerne stiller skarpt på dig. Du har aldrig ønsket at spille hovedrollen, men den har du nu altså her i din sidste scene.

Du fortjener den hyldest, som du har været god til at tildele andre, så den giver vi dig gerne.

Tæppet går nu ned for allersidste gang. Denne gang vil jeg ikke belønne dig med applaus, men bare sige dig mange tak!

Johannes Nielsen

Mindeordene blev læst op af Kirsten Lorentzen på Skovlund Kro efter Holger Christensens bisættelse.