Stemmeværkspladsen booket til 389 personer på 5 dage
lørdag 21. jul. 2018 - Ansager
Muligheden for at booke en overnatning eller plads i bålhytten er blevet taget godt imod siden lanceringen i mandags.

I de første 5 dage, hvor det har været muligt at booke plads, har 389 personer meldt deres ankomst. Med vished for at der er plads, når man når frem, er det blevet lettere at planlægge, og man tør komme længere væk fra. Der er flere grupper på 20-30 personer, der nu har booket pladsen eller bålhytten til de kommende uger.

Også hvis man er to og spontant beslutter sig for en overnatning, kan man sikre sig et shelter for natten. Flere booker først, når de er på pladsen og er ved at gøre klar til natten.

Nyheden om Stemmeværkspladsen i Ansager er nået vidt omkring. Således er hele pladsen den 24. december booket til én kendt person med følge. Det er særdeles glædeligt at selv Julemanden har fået øje på mulighederne i den centralt beliggende plads ;-)

Til orientering så er de to festivaltoiletter på pladsen kun en midlertidig løsning. Toiletterne er ikke så rare i sommervarmen, og der er da også et bedre toilet på vej. Det er en manglende byggetilladelse, der står i vejen.

Fortsat god fornøjelse med pladsen.

Karsten Madsen

Se om der er plads: Stemmeværkspladsen

vist 4076 gange  

Udvalgte nyheder

søndag 17. maj 2026 - Ansager
Generalforsamlingen pegede på behov for mere omsætning og en ny udviklingsplan
mandag 11. maj 2026 - Ansager
Næste fællestur starter 22. maj fra Fiskerivej i Ansager.
lørdag 2. maj 2026 - Ansager
I solskin gik turen til Stemmeværkspladsen med kaffe, fuglesang og naturoplevelser.