Ugen har været fyldt med leg og diverse fodboldaktiviteter, samt nye venskaber. Allerede mandag fik vi besøg af Mark Brink og Lasse Mikkelsen, som til dagligt spiller i superligaen for EfB. Tirsdag fik de ældste børn på fodboldskolen mulighed for, at vise deres talent til årets Don Ø. Onsdag og torsdag var fyldt med at lære finter, fodboldspil og leg.
Fredag stod den på den årlige fodboldkamp mellem børnene og trænere. I år var det en tæt kamp som endte 1-1 i ordinær spilletid og vi måtte derfor gå i straffesparkskonkurrence. Her måtte trænerne erkende, at børnenes skudfærdigheder var bedre end deres og børnene vandt derfor kampen 6-4. Vi sluttede som altid af med den årlige vandkamp.
Jeg vil gerne sige stor tak til Birgitte Jakobsen som har sørget for mad til børnene og trænerne hele ugen. En stor tak skal også lyde til Dagli’ Brugsen Ansager, som fredag sponsorerede is til alle børn og trænere. Tak til alle deltagende børn for deres gåpåmod og altid gode humør.
Til slut skal der lyde en stor tak til alle frivillige trænere, som har været med til at gøre dette års fodboldskole mulig.
Skoleleder, Jonas Bogø Madsen
Udvalgte nyheder
- Den 9. kl. 19.48Aflyst: Første efterårskamp på Ansager stadion 2023
Kickstart efteråret med AIF: Kaffe, fodbold og byens bedste stadionplatte!
- Den 27. kl. 08.29Fodboldskole i Ansager
Tilmeldingsfristen til årets fodboldskole i Ansager nærmer sig