mandag 4 jun. 2018 - Ansager
Byfest: En dejlig weekend
Denne lille skønne gut var frisk på et foto, mens han lurede lidt på gymnastikpigerne ;-)
Denne lille skønne gut var frisk på et foto, mens han lurede lidt på gymnastikpigerne ;-)
Det var jo nærmest som at være sydpå, da byen i weekenden afviklede 'Ansager Byfest 2018'

Var du med? Så kig med her. Var du ikke med? Så kig med alligevel.

SommerRytme 2018 med træner Rikke Jensen. Til ære for fotografen.

Pigerne havde fået lavet flotte t-shirts i skønne sommerfarver.

Der blev leveret en super FLOT opvisning, men det var hot hot hot - fortalte pigerne bagefter :-)

Det er nu altid sjovt at blive malet i ansigtet. At ankomme som ganske almindelig lille dreng - og gå hjem som måske den farligste tiger :-)

EVENTYRLØB arrangeret af Ansager Løbeklub "De Hurtige Skildpadder" høstede velfortjent kæmpe roser. Det var et fantastisk gennemført arrangement med masser af forberedelser. 48 børn og deres forældre fik en suveræn oplevelse i skoven, hvor de skulle finde 5 poster. Thumbs up til jer :-)

Løbeklubben tæller 50 medlemmer og oplyser, at der er plads til flere.

Fedt med en hoppeborg. Der blev fyret krudt og energi af i stor stil.

Også de helt små hyggede sig på hoppeborgen. Her en lille gut fra Sjælland på besøg i mors hjemby.

Der var et utroligt flot fremmøde af både lokale og udenbys kræmmere med vilde tilbud. Varmen tog nok toppen af handlen, men humøret fejlede intet. Så kan du godt puste ud igen Henrik ;-)

Det var da bestemt lige vejr til en palle øl :-) Dagli'Brugsen Ansager deltog på kræmmermarkedet med bl.a. dette fantastiske tiltag. Hele beløbet går ubeskåret til Ansager Idrætsforening.

Mikkel havde en VARM tjans under lørdagens strabadser, og kunne godt mærke, at de kolde drikke trak mere end de varme pølser. Hans co-workers stak iøvrigt halen mellem benene, da der skulle fotograferes, så respekt til dig Mikkel ;-)

Må vi præsentere: ÅRETS RAFLEKONGE 2018. Stort tillykke til Bjarke Klausen, som altså nappede kronen fra sidste års vinder Richard Jensen :-)

Dagli'Brugsen Ansager gav rundstykker i teltet. Det benyttede rigtig mange morgenfriske sig af, og rundstykkerne fik i den grad ben at gå på.

"Morgen-bolle-damerne" Linda Lauridsen, Gunhild Jensen og Signe Mathiesen havde nok at se til. Tror ikke at de fik gratis morgenmad den dag.

Byfesten sluttede søndag af med "Scenen er din", og sikke talenter byen kan bryste sig af. Smukt arbejde af Kirsten Elbæk og stort tillykke til vinderen Dante (yderst til højre). I var dog alle VINDERE :-) Se også video fra showet på ansager.info.

Dommerne Danny Bruslund og Emil Ejby Thorsen var på en seriøs svær opgave. Alle gjorde det jo fantastisk inkl. konferencier Frederik Bruun

Forældre og bedsteforældre var med rette stolte over de friske tøser.

Mon der er tale om et nyt medlem her til Ansager Tennisklub? Knægten viste ihvertfald potentiale :-)

Hvor der er motorkøretøjer, er der altid smukke modeller. Hende her er da en galionsfigur ud over det sædvanlige.

"Det er min farfars denne her", fortalte en stolt knægt.

Flere havde desværre forladt pladsen, da dette foto blev taget, men se da lige nogle skønheder.

"De gamle" valgte bænken og skyggen - og kunne nyde synet af enhver-drengs-drøm-knallerter ;-)

Den spritnye Beach Volley bane blev indviet på fornemste vis af en flok strandløver og en enkelt løvinde. Efter forgæves forsøg på at trække maven ind valgte Simon simpelthen bare at "lade stå til" ;-)

Der blev kæmpet, konkurreret, koncentreret og storsvedt ...
En kold pool lige ved siden af banen, ville vist være hilst velkommen i lørdags.

vist 1487 gange