mandag 12 mar 2018 - Ansager
AIF inviterer til gymnastikopvisning
Gymnastikopvisning holdes den 24. marts 2018 i hallen
Gymnastikopvisning holdes den 24. marts 2018 i hallen Foto: Karsten Madsen
Gymnasterne er klar til at vise hvad de kan lørdag den 24. marts 2018 kl. 14.00 i Skovlund-Ansager Hallen.

Lørdag den 24. marts 2018 afholder Ansager Idrætsforening gymnastikopvisning i Skovlund-Ansager Hallen og gymnasterne vil være klar med et forrygende show.

Eftermiddagen vil byde på 7 lokale hold lige fra de yngste ”Spilopper” til de ældste gymnaster på ”Motionsholdet”. De forskellige hold vil vise både flot rytmisk gymnastik og spring på AIR-track og trampolin.

Igen i år har vi lavet et samarbejde med Ansager skole. Det betyder, at 8. og 9. kl. som en del af deres idrætsundervisning har haft gymnastik på programmet og kommer og giver opvisning. Vi glæder os rigtigt meget til at få besøg af eleverne og deres lærere.

Udover de lokale hold giver 3 gæstehold opvisning. DGI Sydvest Mini-Junior har ikke mindre end 7 gymnaster som er fra Ansager og de medbringer desuden egen fane, som sammen med AIFs fane danner fronten for ind– og udmarch. DGI Sydvest JTH Ølgod er et hold med gymnaster fra 15 år og opefter og deres opvisning vil med sikkerhed være tempofyldt. Afslutningsvist gives opvisning af Jernveds rutinerede damer, som er et stort hold med meget erfarne gymnaster.

Efter opvisning vil der være fællesspisning i cafeteriet. Tilmelding skal ske via hallens hjemmeside www.sa-hallen.dk eller via SMS til Bent ”hal” 20 16 76 04.

Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag med stemning, god musik og underholdning for hele familien.

På gymnastik-gensyn den 24. marts 2018 i Skovlund-Ansager Hallen.
Dørene åbnes kl. 13.00

AIF - Gymnastikudvalget

vist 1762 gange