søndag 4 feb. 2018 - Ansager
Yogaspiren: "Yoga for Mænd" en opdatering
De seje modig mænd fra byen er nu halvvejs igennem forløbet "Yoga for Mænd" i Yogaspiren

Det er et forløb på 8 gange klassisk yoga, inspireret af udsendelsen Sundhedsmagasinet på DR 1, hvor de netop lavede et forsøg, for at se hvorledes yogaen afhjælper diverse skavanker.

Og seje det er de og modige, nysgerrige, åbne, interesserede og vedholdende. Så yogaen er disse aftener meget intens, men med en meget dejlig, afslappet og sjov atmosfære.

Der arbejdes bevidst med at styrke ryggen, åbne op og løsne spændinger i skuldre og hofte. Jeg håber at mændene selv kan mærke yogaens gavnlige virkninger. I hver tilfælde kan jeg allerede se, at de har udviklet sig, og at de kommer lettere ud og ind af stillingerne.

At se 18 seje stærke mænd i denne Kriger stilling 2, gør mig simpelthen så glad.

"Yoga for Mænd" fortsætter i Yogaspiren - og et nyt forløb starter op den 14/3 - onsdage kl. 17.00-18.30. Forløbet kan du læse mere om på Yogaspirens Facebookside.

Det ville glæde mig at se dig, Bettina

vist 909 gange