Nu er julen 2017 forbi og der var lørdag formiddag mulighed for at komme af med sit brugte juletræ ved SIF/Ansager håndboldafdelings årlige juletræsindsamling.
U-12 og U-14 pigerne og deres forældre fik i det fantastiske vejr hentet ca. 300 juletræer i Skovlund og Ansager. Alt i alt ca. 30 hjalp til med at samle ind. Træerne blev afleveret til Ansager Fjernvarmeværk, hvor de blev lavet til flis med hjælp fra John Udh og Carsten Uldbæk. Bagefter var der hygge med boller og varm kakao i SA-hallen.
De indsamlede penge tilfalder ungdomsarbejdet, hvor de kan gøre gavn for håndboldpigerne, håndboldafdelingen og andet ungdomsarbejdet inden for idrætten.
Der var flere større og ekstra bidrag, hvilket alle er utrolig glade for. Mange tak for den gode opbakning og de mange bidrag.
Margrethe Johansen og Lisbet Steen Mortensen på vegne af ”Juletræsindsamlingsudvalget”
Udvalgte nyheder
Den 8. kl. 08.47SA Ribe HK spillede sig alene i front
SA Ribe HK spillede Torsdag aften mod IF92 i damernes 3.division. En kamp som blev vundet sikkert 30-23 (15-10)Den 8. kl. 09.32Gader i Ansager afspærres og ensrettes
Fjernvarmeværket udskifter gamle rør og graver gaden op omkring den lille rundkørsel ved købmanden