For nylig har arkivet fået en større aflevering, hvoriblandt var et foto, som vi syntes var meget interessant. Giveren mente motivet var et af de 2 små stråtækte huse der havde ligget i Østergade, hvor nu skolens gymnastiksal ligger. Ved nøjere granskning kunne vi ikke få det til at passe, men ….
Vi ved, at hvor huset Hjørnebo ligger i dag, i trekanten mellem Skolegade og Østergade, lå der før i tiden et lille stråtækt hus. I huset boede i slutningen af 1800-tallet en datter af degnen Kristen Kristensen, Else Kirstine Kristensen. Hun havde været gift med farver Gebhard Johan Heiden rich Kramon, som døde i 1871. Else Kirstine Kristensen var født i 1825 og døde i 1903. Hvornår huset blev revet ned, vides ikke, men Hjørnebo blev bygget 1915. Husets første beboer var Hans Peter Hansen, tømrermester og sognerådsformand. Et af hans børnebørn, Hans Peter Hansen er giveren af billedet.
Når man ser nøjere på billedet, kan man ane en vej, den senere skolegade. I det fjerne kan man se nogle gårde i Kvie. Hvem personerne er vides ikke. Alt det her er et kvalificeret gæt fra arkivets side. Det ville være godt hvis vi fik et andet billede med huset på, så kig lige i de gamle fotoalbums.
Ove Nørager-Nielsen
Udvalgte nyheder
- Den 9. kl. 19.00Kaffeklubben for pensionister fortsætter
Marts og april i ulige uger fra kl. 10-12 i Den Gamle Station