torsdag 16 nov 2017 - Ansager
Med livet som indsats - en ludoman taler ud
I en årrække levede Claus Elgaard et dobbeltliv. På den ene side var han en respekteret og feteret studievært på TV2 – men bag sminken og det flotte jakkesæt levede Claus Elgaard et vanvittigt liv som ludoman
I en årrække levede Claus Elgaard et dobbeltliv. På den ene side var han en respekteret og feteret studievært på TV2 – men bag sminken og det flotte jakkesæt levede Claus Elgaard et vanvittigt liv som ludoman
En gribende og ærlig historie om et liv langt ud over kanten af Claus Elgaard

Claus Elgaard var kendt som en af TV2’s mest eksponerede sportsværter. Altid velklædt og altid velforberedt Men bag facaden var hans liv i kaos. I ’Med livet som indsats’ fortæller Claus for første gang om det spillemisbrug, der i flere år kontrollerede hans liv, og som bogstavelig talt var tæt på at slå ham ihjel.

Hans søster Puk og Claus Elgaard er opvokset i et ekstremt misbrugshjem, og Claus fortæller om hvordan de som søskende lever i en hård hverdag og ikke bare overlever. Og hvordan man bryder med den svære arv.

’Med livet som indsats’ er en bestseller om at leve i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille– og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Endelig er det beretningen om den behandling for ludomani, som Claus opsøgte i 2008, og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.

Karsten Madsen

Det praktiske

Tid og sted: Onsdag 6 dec 2017 kl 19.00 i SA Hallen, Ansager.

Pris: 100,-

Arrangør: Håndboldens venner afholder foredraget.

Billetsalg: Jytte Mathiesen 22701751 eller jytte@jmhandelaps.dk
SA-Hallen - Bent Haahr

vist 1477 gange