fredag 10 nov. 2017 - Ansager
Minder kom frem på Ansager Plejecenter

Knap var nålene sat i de sidste billeder, før de første gæster ankom på udstillingens første dag

For 4. år i træk trækker arkiverne fra Skovlund og Ansager minderne frem på Ansager Plejecenter. På De Lokalhistoriske dage kan du se fotos og film og få et genhør med datidens melodier.

Der er allerede sat mange navne på skole- og konfirmationsbilleder, og vi glæder os på arkivet hver gang, vi kan lægge en brik i det store puslespil.

Biografen bød på en guidet tur rundt i Ansager anno 2001 eller et gensyn med dengang der var vintre til, og damplokomotivet med sneplov banede vej, mens bilerne kørte isræs på Kvie sø.

Efter en tur tilbage i tiden var der mange, der trængte til at samle tankerne over en kop kaffe i caféen.

Temaet i år er "før og nu" med fokus på et demensvenligt samfund. De besøgende kunne høre, hvordan livshistorien kan være et redskab til at hjælpe med at huske og til at binde generationer sammen.

Udstillingen fortsætter i morgen lørdag, hvor der er åbent fra kl. 10.00-16.00. Her et lille glimt fra starten i dag.

Karsten Madsen - Video: Niels Winther

vist 1362 gange