- Jeg skriver fordi jeg kan, og kun om ting der rammer mig på en eller anden måde.
Flemming Walther-Andersen med sit alias ”Walther” er bosat på Falster. Han tager fat om problemstillinger, der via politiske holdninger, eller stemninger blandt ”folk og fæ”, skaber en unødvendig difference mennesker imellem. Lyrikken er dansk, og den musikalske genre er overvejende folk. Walthers debutalbum ”Landsbydreng” vandt i 2016 folkemusikprisen ”Årets Helge”.
Walther har ikke ligget på den lade side de senere år! Siden udgivelsen af ”Landsbydreng” i 2015 er det blevet til udgivelse af albummet ”Sorte Fugle” i 2016 med rock-duoen af samme navn, og i 2017 ”Ro & nutidens stemmer” og live albummet ”Walther & de andre Bonderøve - Live fra Karmakajen”. Sorte Fugles andet album udkom oktober 2017.
Flemming Walther-Andersen og Sine Bach Rüttel, som de fleste kender fra ”Sommersang i Mariehaven”, mødtes på Skagen Festival 2017 og en musikalsk gnist blev tændt. Som duoen ”Walther & Sine” deler de rollen som sangskriver og forsanger, og gnisten imellem dem bliver tydeligt for publikum i både musikalsk og personligt samspil. ”Walther og Sine” blev for alvor spillet til på dette års Mariefestival og siden har de hver især skræddersyet repertoire til duoen. Selvom sangene tekstmæssigt er i forskellige lejre, går det op i en højere enhed med en oprigtighed og fandenivoldskhed, der rammer og udfordrer den robuste og ikke alt for sarte lytter. Det er ”Frem med brysterne” og så ellers derudaf med ”Olieindsmurt økodiesel” og ”Nymfoman”.
Anmeldere giver Walthers livekoncerter (Walther & de andre bonderøve) topkarakterer og sammenligner med garvede lyrikere som Allan Olsen og CV Jørgensen. Velfortjent er Walther nomineret til Kulturprisen i Guldborgsund Kommune.
Sine Bach Rüttel har i mange år været kendt Danmarks Banjo-dronning og omtales gerne som Danmarks bedste banjospiller. Banjoen er blevet luftet flittigt med blandt andet Arne Würgler eller med det populære vaskebrætorkester Tobacco og på studiealbums på alt fra D:A:D til Lars Lilholt. Der spares ikke på hotte Blue Grass Lecks eller på frækhederne når Sine går på scenen med Walther.
Pssst.. kl. 20.59 frigives julebryggen.
Menuen
Vi serverer Omaha med hvide kartofler, pebersauce, blomkål i brunet smør og rodfrugter. Til dessert blommetrifli med makroner og mascarponecreme.
Pr. cuvert, mad og koncert 250,-
Ansager Musik Hotel
Udvalgte nyheder
- Den 10. kl. 02.00Musikalsk underholdning på Ansager Plejecenter
Oplev Carsten Bo og klassiske hits den 16. maj, kl. 14-16.