Ny leder af Janus Bygningen

Den 30 årige kunsthistoriker Maja Zacho bliver ny leder af Janus Bygningen - Vestjyllands Kunstmuseum.

Det var et enigt ansættelsesudvalg, som fra et særdeles velkvalificeret ansøgerfelt kunne pege på Maja Zacho som den ny leder.

Maja er nyuddannet fra Århus Universitet fra 2015 og har således kun begrænset arbejdserfaring. Men vi tror, hun besidder evnen til at fortsætte og udvikle den kunstneriske linje, som er skabt omkring Janus Bygningen, udtaler Bent Peter Larsen, formand for bestyrelsen. Vi er samtidig overbevist om, at hun vil være rigtig god til at formidle kunstoplevelsen til både børn og voksne, og så vil hun helt utvivlsomt kunne være med til at upgradere anvendelsen af de sociale medier i kommunikationen med både frivillige, medlemmer og publikum, tilføjer Bent Peter Larsen.

Maja Zacho tiltræder den nye stilling den 1. november og hun bliver både kunstnerisk og administrativ leder af Janus Bygningen og afløser således både Anne-Margrethe Hansen, som fratrådte stillingen som administrativ leder den 1. februar i år og den kunstneriske leder, Bjarke Regn Svendsen, som er parat til at gå på pension.

Det kan godt lyde som en stor mundfuld for Maja Zacho, siger Bent Peter Larsen, men der er truffet en aftale med Varde museerne om at bistå med moms, bogføring og regnskab, og så er der 2 flekstidsansatte og 70-75 frivillige og en aktiv bestyrelse, som alle vil være med til at bakke op om den nye leder og sikre at Janus bygningen står godt rustet til at møde de mange spændende udfordringer som ligger foran os, slutter Bent Peter Larsen.

Janus Bygningen, pressemeddelelse

vist 223 gange  

Udvalgte nyheder

søndag 4. okt. 2026 - Ansager
Lav en krans til kirkegården eller døren, og nyd kaffe og kage. Tilmelding senest 31/10.
søndag 4. okt. 2026 - Ansager
Af beløbet kom 13.345 kroner fra Ansager, og Røde Kors takker alle, der samlede ind.
fredag 19. jun. 2026 - Tistrup
Pladsmangel i Ansager sender fødevarevirksomhed videre mod vækst og flere arbejdspladser.