Den foreløbige turneplan tæller lokale koncerter i Ansager i forbindelse med byens store musikalske begivenhed i September, Mariefestival 2017 men flere muligheder også uden for sognet kan vise sig fremadrettet. Rygterne fortæller om interesse bl.a. fra en maskinstation, som når høsten er i hus vil fejre dette evt. med underholdning af Ansager Ny Drengekor.
- Ro på, lyder det fra korleder Helge Engelbrecht, som glæder sig over interessen for det nye projekt:- Nu skal vi lige i gang og foreløbig holder vi os indenfor bygrænsen koncertmæssigt, men jeg sagtens forestille mig, at det breder sig.
Årets tema er som bekendt ”Sange til Mor” og det kalder jo på det bedste i os alle. Det er svært ikke at blive en lille smule rørt over de mange smukke sange, der findes indenfor dette område og der vil nok være flere korsangere, der kommer til at fælde en tåre eller to undervejs”, slutter Engelbrecht, der i øvrigt kan oplyse at Ansager ny Drengekor (AND) har premiere ved festivalens informations-og optaktsarrangement på Ansager Musik Hotel 17. august 2017 kl. 19.30.
Koret er på ingen måde overtegnet, selvom de nuværende 55 medlemmer kommer til at fylde godt på scenerne ved Mariefestival 2017. Henvendelse kan ske til Helge Engelbrecht på Tlf. 24464490 / mail@helgeengelbrecht.dk
Karsten Madsen
PREMIERE:
Medvirken ved Informations- og Optaktsarrangement Mariefestival 2017
170817 / kl. 19.30 / Ansager Musik Hotel
TURNE:
010917 / kl. 16.00 / Torvet, Ansager / Medvirken ved Åbningshøjtidelighed
010917 / kl. 17.00 / Torveteltet, Ansager / Koncert
020917 / kl. 11.00 / Hjørnekroen / Koncert
030917 / kl. 12.00 / Maries Telt, Mariehaven / Koncert
030917 / kl. 14.00 / Store Scene, Mariehaven / Medvirken ved afslutningskoncert
Udvalgte nyheder
- Den 3. kl. 16.54Mariehaven: Englene Fortæller
Mariehavens magiske jul en vinterudstilling i samarbejde med blomstermanden Johnny Haugaard - Den 7. kl. 08.00Så er det jul igen...
- og julen varer længe, men det er ikke rigtig jul, før vi har været til 'juleaften' i Ansager Kirke!