onsdag 21 jun 2017 - Ansager
Ansager Varmeværk har for meget vand
Modelfoto: vanddråbe
Modelfoto: vanddråbe Foto: José Manuel Suárez Copyright
Varmeværket beder forbrugerne om hjælp til at finde fejl på anlægget

Ansager Varmeværk får tilført ca. 2.000 liter vand, som vi daglig må aftappe af systemet. Sådanne fejl skyldes som regel en defekt varmvandsbeholder, der blander vandværksvand med fjernvarmevandet.

Når der løber brugsvand ind i fjernvarmesystemet, tilføres der ilt og kalk, som ødelægger rørene. Det er uhensigtsmæssigt for varmeværket - og uøkonomisk for dig, da du betaler for brugsvand, som du ikke har glæde af.

Du kan nemmest kontrollere for fejl ved at lukke for alle vandhaner i huset og se, om vandmåleren står stille.

Er fejlen i din varmtvandsbeholder, vil du kunne registrere et øget varme og vandforbrug. Et vandspild på 2.000 ltr. pr. døgn gennem varmvandsbeholderen koster i vand og varmeforbrug over 3.600.- om måneden.

Ansager Varmeværk

vist 1130 gange