Børnene fra Naturligvis ser på glade køer

Så skulle køerne komme ud for første gang i år, på gården Solvang, som ligger klods op af vores børnehave Naturligvis.

Solvang er den gård som vi tit beærer med et besøg, så selvfølgelig skulle alle børn og voksne være med til det - og var det sjovt? Ja, DET VAR DET!

Dørene skulle åbnes kl.12, og vi var der i god tid. Så kunne vi nemlig spise vores madpakker først. Maden smager nemlig altid lidt bedre, når man spiser udenfor.

Børnene havde glædet sig. De fleste ved jo efterhånden, hvordan de store køer hopper danser, når de kommer ud for første gang. Det er super sjovt at kigge på. Den første som hoppede foran stalden, var gårdejer Harry! Han viste børnene, hvordan køerne vil komme til at se ud, når de hopper. Harry bevægede sig i hver fald lige så skør som alle køer!

Da Harry havde åbnet de to døre, kom alle de rigtige køer stormende ud. De hoppede, dansede, larmede og bremsede, det så vildt fjollet ud. De var sååååå glade, og det var børnene også.

Dejligt at være en del af denne begivenhed. Børnene vil snakke om det i laaaaang tid. Vi glæder os allerede til næste år!

Lia de Sain.

vist 214 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 17. jul. 2026 - Ansager
Villa på 104 m² med tre værelser og nærhed til skole og indkøb.
søndag 10. maj 2026 - Ansager
Dyr SFO-løsning droppes til fordel for 38 nye kvadratmeter ved børnehaven.
torsdag 30. apr. 2026 - Ansager
Vi leverer i hele 6823 – med smil, blomster og lidt ekstra kærlighed